3FN

familiebil

Husk underholdning til den lange biltur til næste feriedestination

Med al’ den snak om klima og hvor dårligt for miljøet det er at flyve, vælger flere og flere at tage bilen til næste feriedestination. Så kan man komme ud af Danmark med god samvittighed og lidt mindre CO2 i atmosfæren.

Og mens man redder Jorden og miljøet, sætter man til gengæld sin mentale stabilitet på linjen. For de lange bilture kan være noget så dræbende, hvis ikke man har den rigtige underholdning med. Er bilen proppet med skrigende unger eller drillende kammerater, kan turen hurtigt komme til at føles flere uger lang.

Nu længere du skal væk, nu længere bliver turen selvfølgelig – og nu større bliver muligheden selvfølgelig også for at nålen fuldstændig hopper af. Så til de rigtig lange ture er godt med underholdning ekstra vigtigt.

Er det dig der sidder i førersædet skal du selvfølgelig holde dine øjne og dit fokus på vejen, men noget underholdning til fx dine børn (eller dine venner der opføre sig som børn) kan være med til at give dig den ro i hovedet du har brug for, for at kunne køre ordentligt bil.

Latter er den bedste medicin mod kedsomhed

Latter kan man komme rigtig langt med, og lidt grineri kan altid løfte humøret, hvis det er faldet lidt ned.

Det er lige meget om du er til platte jokes, jokes om kvinder eller perverse jokes, så længe der kommer et grin ud af dig, så er arbejdet for den joke gjort. Der kan også komme en sjov konkurrence ud af at forsøge at finde den absolut værste jokes. Dem kan man også grine af, dog af andre årsager end der måske normalt var intentionen – men hvorfor man griner af jokesene er vel i dette tilfælde også lige meget.

Når først man har fundet en hjemmeside eller en bog med nogle gode jokes, kan timerne hurtigt begynde at forsvinde med de mange gode vittigheder man kan komme på, og før man ved af det er man fremme ved sin rejsedestination og køreturen er ovre.

bil

Det er næsten som en form for teleport, for det ene øjeblik fortæller i jokes i bilen og det næste slapper i af ved siden af svømmingpoolen.

Den gode gamle radio fejler aldrig

Apropos underholdning for alle, så er radioen den sikre vej frem. Man kan ikke skændes om hvad der spilles, for det er radioen der bestemmer det, og der er efterhånden kanaler for alting – lige fra Heavy Metal til klassisk.

Bliver der ikke spillet noget godt musik (eller er musik som underholdning ikke lige dig) så findes der også en masse gode programmer derude som du kan lytte til. Der findes alt lige fra programmer der minder om podcasts til nyhederne.

Sidder du i bilen på vej ned for at se Tysklands Bundesliga, så kan du følge med i forberedelserne fra sidelinjen i radioen. Det kan også være der er nogle opvarmningskampe op til bundesligaen som du faktisk er interesseret i, men sjovt nok ikke kan se fordi du sidder i en bil på vej til Tyskland, så kan du tænde for radioen og høre med på kommentatorsporet.

par

Sig din mening