3FN

bil hjælp

Når bilen driller

I Danmark kan vi få vores kørekort når vi er 18 år. Ja faktisk kører der lige nu en 3- årig forsøgsrunde hvor du allerede som 17-årig kan få dit kørekort, hvis du blot har en erfaren bilist i bilen mens du kører, indtil din 18-års fødselsdag.

Rigtig mange af os har bil. Nogle familier har endda 2 biler. Vi bruger vore biler til alt, job, fritidsinteresser, ferier osv. Men hvad sker der så hvis der pludselig er noget galt med bilen, den siger underlige lyder, eller pludselig ikke vil kører, mens vi er midt ude på motorvejen? Det er de færreste af os der lige ved hvordan vi fixer en bil der er i stykker. Og hvad så?

Autohjælp til undsætning

Det er aldrig til at forudse hvornår en bil laver ballade. Vi kan selvfølgelig tage vores forholdsregler og gå til de regelmæssige tjek hos mekanikeren, men nogen gange, lige meget hvor meget mekanikeren har godkendt bilen, så kan det altså ske at bilen får problemer alligevel.

Her er autohjælp, også kaldet vejhjælp, en uundværlig mulighed. Autohjælp er et abonnements baseret service. Der findes mange forskellige firmaer der tilbyder autohjælp, og det er derfor en fordel at sætte sig ind i hvad de forskellige abonnementer indebærer, sådan at du har den bedste autohjælpsservice til dig. Nedenfor kan du lære omkring nogle af de typiske problematikker som et autohjælpsabonnement kan afhjælpe.

hjulskifte

Når bilen ikke vil starte

Nogle gange kan vi komme ud for at bilen simpelthen ikke vil starte. Du prøver igen og igen og igen, men lige lidt hjælper det. Bilen brummer bare og går så i stå igen. Det ses oftest i vintermånederne at biler får problemer med at starte, da det kolde vintervejr er hårdt for bilens batteri. Hvis bilen ikke vil starte kan autohjælp komme ud og få bilen i gang for dig, eventuelt med brug af startkabler.

Startkabler hjælper ikke

Hvis det ikke er nok at bruge startkabler skyldes problemet ikke dit batteri. Derfor vil nødreparationer være nødvendigt. Måske skal batteriet skiftes helt ud, måske har du ikke mere benzin på eller måske er der noget galt med udstødningen, ventilerne eller noget helt andet.

Her vil autohjælpen også få dig godt videre, enten ved at køre ud til dig og fylde benzin på din bil, eller ved at reparere hvad der er i vejen med din bil. Ofte vil nødoperationer dog være en midlertidig løsning, der kan få dig hurtigt videre, men derefter bør du gå til en mekaniker med problematikken.

tom benzin

Er du endt i grøften?

Hvis du er kørt i en snedynge, mudder, eller er endt i en grøft kan du nogen gange risikere at sidde uhjælpeligt fast. Jo mere du prøver at komme fri, jo bedre fast sidder du. Her kan autohjælp komme ud og trække dig fri. En vogn vil komme ud og koble sig til din bil, hvorefter den vil trække dig ud af mudderet eller sneen, eller op af grøften.

Når dækket punkterer

Selvom du har fået tjekket sine dæk, kan du være uheldig at de punkterer alligevel, mens du er på farten. Hvis du ikke lige har mod på at kaste dig ud i et dækskifte midt på vejen kan autohjælp komme ud og sætte reservehjulet på, hvis du altså har sådan en. Hvis du ikke har et reservehjul vil de lappe hullet midlertidigt.  Er dækket dog alt for skadet, og umuligt at lappe vil de tage dig og din bil med hen til et værksted hvor du kan få et nyt dæk.

Sig din mening