Artikler
Dit forslag |
Det er ikke helt let at vælge det rigtige videokamera, men her er et ærligt forsøg.
Jeg kender et nyslået sæt bedsteforældre, der netop var ude på videokamerashopping. Efter en tur i Electric City med CCD, DVD, MiniDV, Hi8 og andre ord fygende i luften ønskede de bitterligt, at de i stedet havde taget et 400 meters hækkeløb med en sæk perlegrus på ryggen.
For det er i dag sværere end nogensinde at vælge videokamera.
MiniDV er mest for pengene
"0,8 megapixel?" er der sikker nogen, der nu råber fortørnet og vifter med deres 5 megapixel digitalkamera. Men se hen på dit tv. Medmindre det er et eller andet rasende dyrt HD fladskærms-tv er opløsningen sandsynligvis ikke meget bedre end 0,8 megapixel.
Visse miniDV-kameraer bliver solgt som 4 eller 5 megapixel. Men her skal man kigge nøje efter. Det betyder bare, at de kan tage stillbilleder i 4 eller 5 megapixel. Ikke ringe, men videooptagelserne er altså stadig ikke i biografkvalitet.
Bånd, skiver, harddisk eller kort?
Så på det seneste er folk begyndt at købe videokameraer, der lagrer på brændbare mini-DVD-skiver. Det får kameraet til at veje mindre og mini-DVD-skiverne koster faktisk mindre pr. minut en båndene! Især hvis man køber dem i Tyskland.
En harddisk i kameraet er dog heller ikke helt skævt. Pludselig kan man optage 37 timers video uden at fedte med et eneste bånd eller en eneste skive.
En sidste mulighed er at skaffe sig et videokamera/digitalkamera, der gemmer video på hukommelseskort. Men her er videokvaliteten endnu for ussel.
Jo bedre lagringsmedie, jo dyrere kamera. Regn med mindst 3.000 for et godt båndbaseret kamera, 4.000 for et med til skiver og 5.000 for et med harddisk.
Hjemme i stuen
Priser: Gate2Prices, EDBpriser, Kelkoo og Pricerunner.
Anmeldelser: DVspot har en liste over de mest populære videokameraer og henne på Camcorderinfo har de blandt andet nogle fænomenale tests.
Sådan ville jeg gøre
Umiddelbart ville jeg gribe det nærmeste videokamera med en 30 Gb harddisk i og grine fornøjet over, at jeg aldrig mere skulle fedte med diske eller bånd og altid havde plads til at optage på. JVC Everio GZ-MG30 er lige præcis sådan en sag til 5.500 kroner. Der er desværre kun ét problem. Billedkvaliteten og brugervenligheden er frygtelig dårlig.
Skuffet ville jeg gribe ud efter det nærmeste DVD-baserede kamera og så forberede mig på at skifte skive hvert 20 minut, når jeg optog i højeste kvalitet. Det er ikke sjovt. Især ikke når man finder ud af at skivekameraerne først bliver helt gode omkring de 8.000 kr. i skikkelse af Sony 403'er.
Så hellere leve med bånd og få lige så god eller bedre billedkvalitet med Panasonics GS150 - til 5.800 kroner.
Problemet er blot, at 6.000 stadig er grumme mange penge for et videokamera. Og så lander vi med de gamle båndbaserede og har valget mellem nogle rigtig fine kameraer: Sony HC-19 til 2.900 kr., Panasonic GS-19 og JVC GR-D270 til samme pris.
Bånd og DVD'er billigere i Tyskland
Men sådan bliver videokameraejerne ikke narret i Tyskland og Sverige. Se fx. på en 8 cm Verbatim DVD-R 4X.
Med porto lander vi på
Køb brændbare DVD'er med forsigtighed
Man kan ikke som hovedregel udråbe Sverige eller Tyskland som det bedste sted at købe DVD'er. Det kommer helt an på hvilke skiver man er ude efter. Fx. koster 25 brændbare Verbatim-dvd'er på 4,7 Gb 124 kr. leveret fra Sverige mens en tysk butik vil have 186,66 for samme vare.
Det kan derfor godt betale sig at shoppe lidt rundt før man bestemmer sig. Start fx. på EDB Priser.
Køb i øvrigt aldrig B-grade og hold dig til mærkevarer eller - til nød - skiver, der har fået gode anmeldelser fra andre kunder. De allerbilligste skiver er alt for ofte noget værre møg, der betyder fejlbrændinger, frustration og penge ud af vinduet.
|
© 2005-2006 Steven Snedker og 3F