3FN

CBD olie

Sådan kan cbd olie afhjælpe smerter

Markedet omkring cbd olie eller det måske mere kendte navn, cannabis olie, er i stigende vækst. Olien der udtrækkes fra cannabis eller hamp, som det også kaldes, har i mange tilfælde en beroligende og lindrende effekt på smerter. Derfor er cbd olien blevet et populært valg for mange, der ellers tidligere har forsøgt at dæmpe deres smerter med lægemedicin.

Cbd olie kan indtages på mange forskellige måder. Hvilken form man vælger, afhænger helt af ens egen præferencer og hvad man har det godt med. Det kan både være i form af olie, kapsler, creme eller stikpiller. Den tid det tager for stoffet at blive optaget i kroppen, varierer efter hvilken form, det indtages i.

Der er derfor indtagelsesformer, der passer bedre til nogle situationer end andre. Indtages olien oralt, for eksempel gennem et par dråber olie, så kan effekten vare i op til et par timer, mens der går lidt tid, før effekten viser sig. Dette kan være en velegnet metode, hvis man gerne vil lindre smerter lige omkring det tidspunkt, hvor man går i seng. Optager man det gennem luftvejene ved at komme et par dråber i en e-cigaret og ryge det, så optræder effekten meget hurtigere, da det hurtigt kommer ud i blodbanen. Dette kan være at foretrække i situationer, hvor der er brug for mere akut beroligelse eller lindring.

Cbd olie kan afhjælpe mange forskellige symptomer. Nogle bruger olien til at dæmpe deres stress eller angst og til at få en bedre søvn om natten. Andre bruger det til at lindre smerter ved mere alvorlige sygdomme som for eksempel kræft, eller hvis man er alvorligt plaget af gigt eller muskel- og ledsmerter. Hvor stor en dosis man har brug for, for at opnå en god effekt, varierer meget fra person til person. Det har både noget at gøre med alder, vægt og generel sundhed i form af ens kost og motion. Det er derfor en god ide at prøve sig frem med små doser i starten og derefter gradvis øgning.

Cannabis olie

Cannabis uden euforiserende virkning

Cannabis olie har tidligere været omdiskuteret heftigt i medierne. Cannabis har i mange år mest af alt været kendt som værende et euforiserende stof, der florerede på det sorte marked og som man kunne blive afhængig af, hvis det blev indtaget i de forkerte mængder. Derfor har der været skepsis omkring at lovliggøre stoffet og dermed få det bredere ud i befolkningen. Men nu har man opdaget de mange gode egenskaber i stoffet og opfattelsen og omdømmet omkring cannabis har nu taget en drastisk drejning.

Cbd olien bliver udtrukket på sådan en måde, at den euforiserende virkning udebliver. Risikoen for at blive afhængig er derfor mindsket. Cbd olie kan fås i forskellige koncentrationer. Man kan derfor prøve sig frem med mindre koncentrationer først og efterhånden finde frem til, hvilken koncentration og dosis der passer bedst til en selv. Ligesom ved mange andre former for lægemidler eller naturlægemidler kan der forekomme bivirkninger. Disse kan man læse mere op på nettet, så man er helt tryg inden, man begynder på olien.

Sig din mening